mandag den 16. april 2012

Aktiv weekend

Denne weekend har jeg været en del ude med hundene.
Fredag gåtur i Sinding og bagefter pizzahygge med Helle og Murphy.

Lørdag havde Lis inviteret til dejlig træning sammen med Leif og Ulla i haunstrup. Her var Pepsi den heldige hund der kom med. Selv om det er længe siden, har hun ikke helt glemt hvad træning går ud på. Helt klart at Pepsi tænder mest på vandarbejdet...... endda så rigeligt.


Efter den dejlige træning, sluttede vi af med en lækker frokost og masser af klog snak, hos Lis og Leif.

Søndag tog Helle og jeg på en længere tur. Vi pakkede bilen med hunde og en rygsæk med lidt træningsrekvisitter. Nogle pizzarester, kage, sodavand og Helles spritnye Weber Q100 grill, som vi skulle afprøve. Turen gik til Bryrup nær den gamle jernbane v. Vrads. Her ligger et dejligt stort skovområde. Vi fandt en skøn plads med en lille overdækning hvor vi prøvede grillen, vi varmede pizzaresterne og konstaterede at det er en super grill Helle har købt:)


Efter frokosten på transportabel Weber, gik vi en dejlig tur i skoven og lavede også lidt træning undervejs.


Her ser i tre trætte hunde, glade og veltilpasse, klar til at køre hjem efter en dejlig skovtur.

Her til sidst kan vi lige fortælle at forårstræningen i DRK startede i aften i Haunstrup, hvor Movie er den heldige deltager.

1 kommentar:

  1. Den ser rigtig godt ud, din nye hjemmeside. Jeg havde helt opgivet at se nyt fra dig , ever. ;-)

    SvarSlet